Nyheder

Arbejdsområde ved den ny Masnedsundbro

Fra entreprenørfirmaet Per Aarsleff A/S, har vi modtaget en første orientering om firmaets arbejde med etablering af den ny jernbanebro over Masnedsund. Broen bliver bygget på den østlige side og lige op ad den eksisterende bro over Masnedsund. Per Aarsleff A/S har i øvrigt etableret bygge-pladskontor i det tidligere marinecenter på Masnedø.

 

For at udføre marinearbejdet har Per Aarsleff A/S brug for et arbejdsområde til søs. I dette område vil der i perioden fra onsdag d. 01 november 2017 til lørdag d. 01 september 2018 blive udført arbejde med skibe, gravemaskiner og en flåde bestående af arbejdspramme, slæbebåde samt stenforsyningspramme.

 

Arbejdsområdet vil umuliggøre sejlads igennem Masnedsund, og det vil blive markeret med skilte på den eksisterende Masnedsundbro eller på Duc d´alberne og på broens østlige side med gule bøjer og skilte på landsiden. Arbejdsområdet kan ses på tegningen her

 

For at minimere risikoen for ulykker mellem områdets brugere og entreprenøren er der i arbejdsområdet jf. Søfartsstyrelsen forbud mod sejlads, fiskeri og opankring. Dette betyder også, at områdets daglige brugere (roere og bådfolk) opfordres til at respektere arbejdsområdet og holde god afstand til de arbejdende maskiner, skibe og personer. Der bringes et varsel vedr. ovenstående i ”Efterretninger for søfarende”.

   

Som vi tolker selskabets orientering, må vi indstille os på, at vi i sejlsæsonen 2018 uanset bådstørrelse skal sejle ”udenom” Masnedø. Den endelige bekræftelse vil vi få senere på året i Efterretninger for Søfarende. Vi orienterer her på siden om det videre forløb.


Indlagt 24.09.2017/ovj 


Køb af PLB (Personal Locator Beacon)

Er du meget alenesejler eller ønsker du blot at forøge sikkerheden for at blive lokaliseret i en nødsituation, fx hvis du er Mand Over Bord, kan en PLB (Personal Locator Beacon) være løsningen.

Uanset hvor på jorden, du er og kommer i en nødsituation, kan PLB’en udsende din nødposition med et enkelt tryk på aktiveringsknappen, der sidder bag et fjederbelastet dæksel.

Den aktiverede PLB sender din position og identitet (MMSI-nummer) til den nærmeste redningstjeneste via Cospas-Sarsat satellitsystemet.

Vi har fra Søren Andersen, Køge Marina, fået et favorabelt tilbud ved samtidigt køb af mindst 10 Ocean Signal RescueME PLB 1 inkl. kodning af MMSI-nummer og anmeldelse til Søfartsstyrelsen.

Stykprisen vil være kr. 2.795. Den vejledende katalogpris er kr. 3.195 + kr. 400 – 500 afhængig af leverandør for kodning og anmeldelse til SFS.

PLB’ens mål er 77 mm x 51 mm x 32,5 mm (højde x bredde x dybde) og vægten er 116 gram. Den kan med enkle midler fastgøres til en redningsvest; så er den altid ved hånden, når båden er let. Hvis du vil se dimsen i praksis, så kontakt Ole V., som har en sele med PLB om bord i OLINE II.

Læs mere om PLB’en på http://scanmarine.dk/ocean-signal/ocean-signal-rescueme-plb1

Vil du med i samkøbet, så send inden 1. juli en mail til pbk@praestoebaadejerklub.dk eller besked (tale eller SMS) til mobil 60 64 88 46 med dit bindende ønske om køb. Samtidigt beder vi dig oplyse:

·      Bådnavn

·      Kaldesignal

·      MMSI-nummer

·      Ejers navn, adresse, cpr-nummer, e-mail og telefonnummer

·      To kontaktpersoners navn og telefonnummer

Tilbuddet er åbent også for ikke-medlemmer af PBK.  

Har vi ved fristens udløb tilsagn om køb af mindst de ti stk. (vi har allerede tre på køberlisten), sætter vi i gang, samtidigt med at vi underretter køberne med oplysning om betaling og om leveringstiden, som forventes at være ganske få dage.

Vi kontakter hver enkelt køber og aftaler overdragelsen, når PLB’erne er i Præstø.

PBK-sejler angrebet fra rummet!

Et af vore medlemmer, Eva Damsgård, var i søndags ved 18-tiden ude for en noget speciel oplevelse til søs.

Med gæster om bord havde Eva rortørnen i ”4us” med fuld sejlføring på vej sydover langs Fedets østkyst. Der var ikke megen vind og hastigheden var derefter – altså fred og ingen fare. Disse idylliske tilstande for de ombordværende ophørte dog brat, da fartøjet blev ”angrebet” af en drone.

Luftfartøjet var helt tydeligt forsynet med fotoudstyr og startede med at cirkle ganske tæt om riggen i en højde, der var under mastetoppen. I sig selv en urovækkende oplevelse. Hvad nu hvis ….?

Efter et par omgange om masten lagde dronen sig i en højde på omkring otte meter over kølvandsstriben og fulgte ”4us” over en kortere strækning. Som Eva udtrykker det: ”Det var meget ubehageligt at føle sig iaggtaget af en ukendt fremmed uden at kunne gøre noget imod det. Det må da være en krænkelse af privatlivets fred?”.

Vel i havn omtalte Eva hændelsen og blev opfordret til kontakte politiet. Som sagt, så gjort. Via det almindelige nummer, 55 31 14 48, blev Sydsjællands Politi orienteret om tildragelsen og var tilfredse med henvendelsen, fordi, som det blev sagt, ”det er et nyt fænomen, som vi er interesseret i at følge fra starten”. Politiet udtalte samtidigt, at de meget gerne vil høre om fremtidige oplevelser af tilsvarende karakter. Denne opfordring er hermed givet videre til andre sejlere.

Vi har forsket en smule i Trafikstyrelsen regler om flyvning med droner ( http://www.trafikstyrelsen.dk/da/droneregler ). En visualisering af de generelle bestemmelser kan ses her . Hvis man føler sig forurettet af en drone og dennes fører, må man nok se i øjnene, at det er så vanskeligt bagefter at dokumentere en egentlig overtrædelse af reglerne, at en anmeldelse til politiet nok i de fleste tilfælde vil være frugtesløs. I stedet bør man følge politiets opfordring til at orientere dem om ubehagelige hændelser, evt. dokumenteret med fotos, så det over tid bliver muligt for myndighederne at bedømme art og omfang af evt. overtrædelser. Det er vigtigt at pointere, at visse droner skal være forsynet med oplysning om ejerens navn og telefonnummer samt registreringsnummer. Disse oplysninger kan dog kun aflæses, når man har dronen i hånden, og er derfor uden værdi for identifikation via fotos taget på afstand.   

Om vandscootere mv.

I Søfartsstyrelsens hjemmeside i dag har vi sakset denne pressemeddelelse, som beskriver en kommende indsats, der forhåbentlig vil medvirke til at fjerne, eller i det mindste minimere, de ulemper og risici, som ukyndige og/eller kåde førere af disse specielle fartøjer afstedkommer.

Indlagt 25.05.2017/ovj

Ny Bro 6 taget i brug

I dag, onsdag den 12. april 2017, blev der holdt afleveringsforretning for vores nye Bro 6.

Henrik som repræsentant for leverandøren og Helmuth for havnen gennemgik den samlede leverance for at kontrollere, om alt er som det er bestilt og bliver betalt for.

Der var enighed om, at enkelte detaljer skal rettes, hvilket vil ske i løbet af de næste par uger.

Der var også enighed om, at broen, som den er nu, er sikkerheds- og brugsmæssigt fuldt forsvarlig. Den er i skrivende stund da også allerede taget i brug af de første både, og flere vil komme til i de nærmeste dage.

Se flere fotos her

DT-turbøjer - nu med koordinater

Som tidligere skrevet, udlagde vi den 31. marts fra skibet Lone Stein syv gule turbøjer fra Danske Tursejlere.
Nu har vi modtaget koordinaterne for de syv steder, hvor bøjerne er placeret:

Præstø Fjord

Fedgård           : 55 O 09,529' N      012 O 04,664' Ø

Fedhavn, Sivet : 55 O 10,381' N      012 O 05,370' Ø

Sivet 1             : 55 O 10,431' N      012 O 05,217' Ø

Sivet 2             : 55 O 10,386' N      012 O 04,879' Ø

Bredeshave      : 55 O 09,248' N      012 O 01,338' Ø

 

Faxe Bugt

Fedhage           : 55 O 08,552' N      012 O 06,915' Ø

Fedet Camping : 55 O 09,638' N      012 O 06,550' Ø


Indlagt 12.04.2017/ovj

Sådan forløb strandrensningen.

Søndag den 2. april blæste Vordingborg Kommune til samling omkring Operation Frie kyster uden Affald.

I Præstøområdet havde bestyrelsen for Præstø Havn påtaget sig rollen som koordinator for operationen, der i øvrigt var et element i Danmarks Naturfredningforenings landsdækkende arrangement Årets Affaldsindsamling.

Kl. 10 bød havnebestyrelsens formand, Ole V. Jørgensen, velkommen til de knap 20 personer, der var mødt frem på Havnepladsen foran Café Mocca for at bruge et par timer på det gode formål. Ikke overraskende var de daglige, aktive brugergrupper af den aktuelle kyststrækning (dvs. kajakklubben, bådejerklubben, sejlklubben, roklubben og Bådelauget Dalen) repræsenteret blandt deltagerne. Glædeligt var det især, at bysbørn, som blot sætter pris på et rent og ordentligt kyst- og havneområde, ville yde en indsats for at få deres – og sikkert mange andres - ønsker opfyldt.

Formanden takkede på forhånd for indsatsen på vegne af Danmarks Naturfredningsforening og Vordingborg kommune og oplyste, at der var tale om en lavteknologisk indsats baseret på de udleverede plastsække og beskyttelseshandsker. Til at forlænge armene havde kommunens naturvejledere udlånt nogle af de fiskenet, der normalt bruges af børn, når de samler småkravl i vandkanten.

Dagens hovedopgave var opsamling af efterladt eller opskyllet affald langs kyststrækningen fra Nysøvej til Hestehavevej. Operationen var begunstiget af tørt vejr med nogen sol men først og fremmest af lavvande, hvilket gjorde det muligt fra land at samle det meste af det affald, der havde samlet sig i stensætninger og rørskove langs kysten. Præstø Roklub deltog med en jolle, der gjorde det muligt at angribe problemerne også fra søsiden.

Efter knap to timers nærmest hensynsløs indsats af mennesker og materiel kunne resultatet på grundlag af et kvalificeret skøn og afrundet til én decimal opgøres til 121,7 kg. af, hvad man bedst kan betegne som ”overmåde blandet affald”. Den største genstand i samlingen var en grøn, forhenværende affaldsbeholder til husholdningsaffald, hvis seneste funktion (og dødsårsag) tilsyneladende havde været at fungere som affyringsrampe for en raket af middelsvær kaliber. I øvrigt var stort set alle kvaliteter og udformninger af plast repræsenteret, blandt andet i form af emballage til faste og flydende levnedsmidler. Fra nydelse af de sidstnævnte stammede også et antal metaldåser og glasflasker, som nu kan indgå i genanvendelsesindustrien. Overordnet set var næsten alle berøringspunkter mellem menneskelig adfærd og industriens produktioner repræsenteret i affaldssækkene. For eksempel sås fra transportområdet bildæk, oliedunke og   materiel til vejafmærkning og fra fastfoodbranchen pizzabakker og pølsepapir.

Som afslutning på formiddagens indsats samledes deltagerne hos Café Mocca, der sponserede en kop velfortjent kop kaffe før hjemturen.

Ved 12.30-tiden var det hele overstået og tilbage er nu blot, at mandskab fra kommunen kommer forbi havnen og afhenter affaldsdyngen, så indholdet kan blive sorteret og behandlet efter forskrifterne.

02.04.2017/ovj

DT-turbøjerne er genudlagt

Som forberedelse til en vellykket lokal sejlsæson 2017 har vi fået genudlagt de fem gule DT-turbøjer, som vi kender fra 2016. De ligger i Faxe Bugt ved Fedets østkyst nord for Fedhage og syd for campingpladsen, og i fjorden ligger de - også uændret - i vestsiden ud for Bredeshave, ved Fedets vestkyst syd for Fedgård og i det nordøstlige hjørne ved Sivet nord for Fedhavn.

Hertil kommer to nye bøjer, der begge er udlagt ved nordlandet mellem Strandhuse og Sivet. Vi kan således stille syv gule DT-bøjer til rådighed for sejlere på fjord og bugt.

DT-bøjerne kan, ligesom de tre røde, kommunale frokostbøjer på fjorden, benyttes af alle sejlere.

DT-bøjerne administreres i sæsonen af PBK, dvs. af os. Hvis I bliver opmærksom på fejl eller mangler ved bøjerne, så lad et ord falde til et medlem af bestyrelsen. De  røde bøjer hører til under havnefoged Helmuth.

Udlægningen, der fandt sted i går fredag, blev udført fra Danske Tursejleres chartrede fartøj Lone Stein med skipper Henning Jensen og bedstedame Lone. De blev bistået af vore to klubkolleger Birger og Ove, som efter godt fem til søs var kendeligt udmattede. Om dette skyldes det hårde slid med afmærkningsmateriellet, eller om det var på grund af rigeligt indtag af kaffe ledsaget af Lone’s hjemmebag på sejladserne mellem bøjerne, får stå hen. Forhåbentligt er de begge nu fuldt restituerede. I hvert fald får de begge stor tak for indsatsen.

Indlagt 01.04.2017/ovj

Søulykkesrapport; om ulykkens forløb og om overlevelse i koldt vand

Den Maritime Havarikommission er en selvstændig enhed under Erhvervs- og Vækstministeriet, og den undersøger ulykker indenfor skibsfart og fiskeri. Rapporterne om disse undersøgelser offentliggøres på havarikommissionens hjemmeside, www.dmaib.dk

Søulykkesrapporten fra den 28. februar 2017 omhandler overbordfald fra fiskeskibet MIKKEL den 6. december 2016.

Ulykkens grundlæggende omstændigheder kunne lige så godt referere til den måde, som mange af os bruger vores både på – lige bortset fra, at vist nok ingen af os fisker med garn og at sejlads i december ikke er aktuelt for ret mange PBK’ere, om overhovedet nogle. Men at sejle alene og at gå på dæk, mens båden er i fremdrift, og vandtemperaturen er lavere end 15 grader har vi vel alle været ude for.


Her får vi præsenteret en løftet pegefinger!

Rapporten indeholder adskillige teoretiske betragtninger over sikkerhed til søs, som formentlig er kendt af de fleste sejlere, men som ikke alle forbinder med hændelser i praksis.

Vi har af havarikommissionen fået tilladelse til her at gengive dele af rapporten, som vi mener kan være af særlig interesse for fritidssejlere.

Om ulykkens forløb, læs her

Om overlevelse i koldt vand, læs her

07.03.2017/ovj

Nedlægning af søkabler fra Rødvig

I ugens udgave af Efterretninger for Søfarende (EFS-Uge-5-2017, pkt. NM185-17) læser vi, at

i perioden 6. februar – ultimo oktober 2017 graves render og nedlægges stærkstrømskabler mellem positionerne 1) – 7), 8) – 15) og 16) – 20).

> her følger så en lang række af positioner, som beskriver et ganske smalt område, der strækker sig mod sydøst fra Rødvig  til Kriegers Flak. Du kan se området skitseret på kortet http://www.soefartsstyrelsen.dk/sikkerhedtilsoes/sejladsinformation/advarsler/sider/nautisk_information.aspx <

Dykkere og ROV anvendes.

Arbejdet udføres fra fartøjerne ”Cable One”, ”Marcos”, ”Naja”, ”Vina”, ”Sima” og Blue Antares”.

Skibsfarten anmodes om at vise hensyn og holde afstand en afstand på mindst 500 meter til fartøjerne.

Kablerne vil være omgivet af en beskyttelseszone på 200 m langs med og på hver side af kablerne. I denne beskyttelseszone vil der være forbud mod ankring, sandsugning, stenfiskeri og brug af bundslæbende redskaber.


Indlagt 04.02.2017/ovj

Ny indsejling til Køge Havn


Selv om de færreste agter at tage på juleindkøb i Køge ad søvejen, er det måske - af hensyn til fremtidige sejlture - rart at vide, at indsejlingen til Køge Havn er ændret.
   
Se skitsen til højre. Brug om nødvendigt "forstørrelsesglasset".
   
Kilden til ovenstående er pkt. 1129 i Efterretninger for Søfarende, nr. 50/2016.


Indlagt 20.12.2016/ovj   

De fem Sejlråd og Robinson Crusoe fra Langebæk

Som ansvars- og sikkerhedsbevidste fritidssejlere vil vi som en naturlig ting altid følge de fem sejlråd:

·        Lær at sejle.

·        Hold dit grej i orden.

·        Planlæg din tur.

·        Ha’ en livline til land.

·        Brug vesten.

Om den hændelse, der er udgangspunktet for Lise Søelunds bog ”Befrielsens ø” udgivet på forlaget mellemgaard, skyldes, at man dengang ikke kendte til sikkerhedskampagner eller sejlråd, skal være usagt. Men at noget gik galt kan ikke diskuteres.

Historien tager sin begyndelse I Langebæk ved Kalvehave i året 1854. Den 22. august det år så drengen, der senere blev Johannes Henrik Enevoldsen, for første gang dagens lys og det i et fattigt landarbejderhjem. Vi ved, at Henrik ved sin konfirmation i 1868 fik skudsmålet ”gode kundskaber”. Det gavnede ham dog ikke stort. Den generelle fattigdom på den tid inspirerede mange til at at søge lykken uden for fødelandet ved at emigrere eller ved, som Henrik gjorde det, at stå til søs.

Fra den meget sparsomme korrespondance mellem Henrik og familien i Danmark ved vi, at han kom en del omkring i verden inden han afmønstrede i Sydafrika og arbejdede ved jernbanen. I breve hjem skriver han i 1878 om sin situation der, bl. a. om en romance med en lokal pige. Et brev, som Henriks moder sender i 1879, kommer retur, hvoraf man kan udlede, at Henrik har forladt sin bopæl og formodentlig er stået til søs igen.

Den næste efterretning om Henriks gøren og laden har vi i 1890. Da havde han hyre på skibet ”Geebrand”, der fragtede kul fra Java til Australien. I Torresstrædet, der adskiller Papua New Guinea fra Australien, røg skibet ind i en voldsom storm. Det førte til grundstødning på det farlige Woffa-rev, hvorefter mandskabet gik i redningsbådene. Det hjalp dog ikke meget, for bådene blev knust af de store bølger, og kun 16 mand af besætningen blev ved et mirakel kastet op på noget, der mindede om en sandrevle.

Det viste sig at være den ubeboede ø Deliverance Island (Befrielsens Ø), der udmærkede sig ved uhyre sparsomme ressourcer som føde og ferskvand. Her henslæbte de oprindelige 16 mand de følgende tre år, før der tilfældigt kom et skib inden for rækkevidde, så de tilbageværende fem søfolk fik mulighed for at komme hjem. Hvad der blev af de elleve, der mangler i regnskabet, er aldrig blevet opklaret, og de fem overlevende var tavse som graven om netop den detalje. Der blev i tidens løb udkastet flere teorier, herunder at de elleve kunne have fungeret som kosttilskud. Det var jo sparsomt med andre naturligt forekommende fødevarer.

Men det var altså en ren teori, som dog kunne have sit udspring i, at kun de fire tog mod tilbuddet om hjemrejse. Henrik ville ikke med, for som han citeres ”Jeg har i de tre år set så forfærdelige ting, at jeg ikke længere ønsker at leve blandt mennesker.”

Og så blev Henrik eneboer, vist nok den længst varende, kendte robinsonade, nemlig 35 år. Henrik tilbragte således 38 år på Befrielsens Ø fra han landede på sandrevlen i 1890 til han døde i sit 74’sindstyvende år i 1928, vist nok den 27. januar. Henrik blev fundet en paradisfuglejæger og turistfører, der af og til havde besøgt Henrik, og som sørgede for, at Henrik blev begravet på øen.

I de mange år boede Henrik alene på Befrielsens Ø. Han fik af og til besøg af perlefiskere fra andre øer i området, i flere tilfælde med adskillige års mellemrum. Disse gode mennesker satte Henrik i stand til at etablere en hønsegård, de forærede ham en hund, og de medbragte mel og tændstikker. En af perlefiskerne tog det eneste kendte foto af Henrik. Det ses øverst i denne klumme.

I Lise Søelunds lille bog kan du læse flere detaljer om Henriks tilværelse på Befrielsens Ø samt generelle betragtninger om eneboere og om de egenskaber og forhold, der skaber dem.

Har du lyst til at læse bogen, så kontakt LS på mobil 26 25 61 70 eller mail lise@silkeborgbib.dk

Til slut:

Er det ikke forunderligt, at en knægt fra Langebæk, som blev sømand, efter alt at dømme er indehaver af verdensrekorden for Robinson Crusoe’r?

Den mulighed får vi andre nok ikke på et sommertogt i danske farvande. Og slet ikke, hvis vi følger de fem sejlråd.

Ole V. Jørgensen

1. søndag i advent: Igen en hyggelig frokost

Den 27. november var 32 PBK-medlemmer mødt frem til klubbens årlige frokostmøde omkring vintersolhvervet. Og om sædvanligt var humøret højt hos alle og samtalen flød lystigt på tværs af bordene kun afbrudt af hyppige hyldester til personerne som havde stået for skafningen og deltagernes opfordringer til at ”skåle”.

Også i år var det klubbens næstformand, Mona Degnebolig, som havde kreeret en menu, der ikke findes bedre på de bedste frokostrestauranter. Der var mange slags sild, tunsalat, lune frikadeller, diverse pølser, varm leverpostej med champignoner og bacon, røget laks og spinat, æbleflæsk og bacon og forskellige oste. Afslutningsvis havde næstformanden også lavet sin sædvanlige gammeldags æblekage til kaffen.

Vintersolhverv (et par uger senere) er en glædens dag, fordi den er symbolet på lysets tilbagevenden i vort liv. Vintersolhverv er vikingernes jul, hvor de ikke blot fejrede men drak jól og havde midvinterblót, en ofring for at sikre frugtbarhed.
Og bortset fra det sidste udsagn, som af naturliglige årsager ikke var aktuel, forstod deltagerne i årets frokost i klublokalet på Svend Gønges Torv at holde dagen i hævd som den var tænkt, dengang Odin og Thor og alle de andre aser var dem vi i Norden i forne tider satte vores lid til.

Mon ikke vi allerede nu glæder os til det nye år, hvor lyset vender tilbage, og med alle de traditioner som vi i klubben skal holde i hævd.

Nye regler for fritidssejlere

Søfartsstyrelsen har i dag udsendt en pressemed-delelse, hvoraf det fremgår, at udlejningsreglerne for fritidsfartøjer skal forenkles, så det bliver lettere for private fritidssejlere at dele og udleje deres båd. Samtidigt moderniseres reglerne, så frivillige organisationer selv kan afholde fritids-sejlerprøver og udstede prøvebeviser.

Fremadrettet bliver det lettere for private fritids-sejlere at leje deres båd ud. Nu sender Søfartsstyrelsen nemlig en ny bekendtgørel-se i høring, som skal forenkle udlejningsreglerne for fritidsfartøjer, bl.a. ved at stille samme sikkerhedskrav uanset om et fartøj anvendes til privat sejlads eller deles med andre. Der ændres ikke på de eksisterende sikkerhedskrav

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen:
”Der er et stort uudnyttet potentiale for deleøkonomi inden for fritidssejlads, hvor blandt andet alt for komplicerede regler har gjort det svært for private fritidssejlere at udleje deres båd, når de ikke selv bruger den. Det vil vi nu lave om på. Initiativet her er en del af regeringens kommende strategi for deleøkonomi, som skal fremme deleøkonomien i Danmark.”

De ændrede regler betyder blandt andet følgende:

  • Den nuværende regulering for udlejningsfartøjer, i forhold til hvilket farvand fartøjet besejler, fjernes.
  • Sikkerhedskravene til gasanlæg om bord kommer til at svare til reglerne på land.
  • Der sker en generel forenkling og præcisering af reglerne, så det bliver mindre tidskrævende og administrativt tungt for private fritidssejlere at gøre sig bekendt med hvilke regler de skal opfylde, når de ønsker at udleje eller dele deres båd med andre.

Samtidigt sendes yderligere en ny bekendtgørelse om fritidssejler beviser i høring, som har til formål at styrke de frivillige sejlklubber ved at øge brugerinddragelsen i forbindelse med afholdelse af prøver til bl.a. duelighedsbevis.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen:
”Helt konkret vil vi lave en ny model for fritidssejlerprøverne, så de er mere tidssvarende, så sikkerheden styrkes, og så de frivillige sejlklubber får bedre rammevilkår for deres uddannelsesaktiviteter. Blandt andet skal organisationerne have mulighed for at ansøge Søfartsstyrelsen om godkendelse til at afholde prøver og udstede beviser, ligesom de vil kunne bemyndige censorer til fritidssejlerprøverne.”

Desuden skal prøverne udformes, så de imødekommer efterspørgslen hos sejlerne i tæt samarbejde med fx deres lokale sejlsportsklubber. Øget brugerinddragelse og styrkelse af det frivillige foreningsliv har været et stærkt ønske fra fritidssejler-organisationerne selv.

Det er planen, at de nye regler kan træde i kraft 1. januar 2017.

Indlagt 07.11.2016/ovj

Ny udgave af Afmærkning af danske Farvande

Søfartsstyrelsen meddeler, at man den 30. september 2016 har udsendt udgave 9 af publikationen ”Afmærkning af danske Farvande". Heri beskrives de afmærkningsprincipper og afmærkningstyper (bøjer, båker, fyr osv.), der anvendes i Danmark, på Færøerne og i Grønland.

Afmærkning er ikke bare flydende afmærkning, fyr, båker, broafmærkning og afmærkning af vindmøller men også tågesignaler og fyr til særlige formål som fx skydepladser.

Afmærkning af danske Farvande dækker således over mange forskellige afmærkninger, som har hver sin funktion og er vigtige for sejlads og andre transportformer.

Du kan læse den nye publikation her


Indlagt 01.10.2016/ovj

Nye afmærkninger ved Masnedø

Af Efterretninger for Søfarende af 30. september 2016 for uge 39 fremgår i pkt. 976, at der i Smålandsfarvandet, Storstrøm, Masnedsund W, er udlagt afmærkninger på følgende positioner:

1) 54 O 59,942’ N   11 O 53,058’ E, rød stage med topbetegnelse

2) 54 O 59,927’ N   11 O 52,848’ E, S-kardinal stage

3) 54 O 59,924’ N   11 O 52,734’ E, grøn stage med topbetegnelse

4) 54 O 59,844’ N   11 O 52,639’ E, grøn stage med topbetegnelse

5) 54 O 59,795’ N   11 O 52,608’ E, grøn stage med topbetegnelse

De nye afmærkninger vedrører kort 160 og 161 og er placeret ved Masnedø’s nordvestlige hjørne, formentlig i forbindelse med vesthavnens udvidelse.


Indlagt 30.09.2016/ovj

Nye VHF/DSC-certifikatholdere

Søfartsstyrelsens prøve i dag gav 100 % udbytte til PBK-holdet. Vi fik dermed endnu fire medlemmer med VHF/DSC-certifikat.

Det er fra venstre Jesper H., Jannik, Jesper J. og Søs, der på i alt fire korte aftener har kæmpet sig gennem et ukendt og i et vist mål også uvejsomt terræn frem til en prøve bestået med succes.

Til lykke til de fire med resultatet.

Indlagt 26.05.2016/ovj

Havnens Dag 2016

Havnebestyrelsen for Præstø Havn har tilsluttet sig projektet Vild med Vand, der er søsat af Foreningen af Lystbådehavne I Danmark og Dansk Sejlunion. Projektet, der er planlagt at løbe over godt tre år, støttes af Nordea-fonden.
     

Hovedsigtet med projekt Vild med Vand er at åbne landets lystbådehavne for folk, der normalt ikke kommer på havnen, på havet eller på stranden. Den enkelte havn vælger selv de aktiviteter og tilbud, der bedst beskriver de lokale muligheder, man har for at få glæde af havn, vand og strand, også selv om man endnu ikke er sejler, svømmer, roer eller på anden måde aktiv bruger af fjord og bugt.

Ved at tilslutte sig Vild med Vand har havnebestyrelsen tilkendegivet at ville gennemføre tre arrangementer om året, som støtter projektets hovedsigte. Havnebestyrelsen har endnu ikke besluttet, hvad efterårets arrangement skal indeholde.

Et af de faste punkter på Vild med Vand's arbejdsprogram er en årlig Havnens Dag. I år falder Havnens Dag på søndag den 29. maj.
     

Havnebestyrelsen har sammensat et program for Havnens Dag 2016. Du kan se og udskrive programmet her. Som det fremgår af programmet, er det havnens sædvanlige aktører, der denne dag forener kræfterne i en fælles indsats for at vise havnens gæster de mange aktiviteter, som Præstø havn og Præstø fjord giver muligheder for at fornøje sig med.  

Indlagt 18.05.2016/ovj


Oprensning af Sandhage Rende er i gang

Oprensningen af en kort strækning i Sandhage Rende, som vi den 21. april læste om i Efterretninger for Søfarende for uge 16 er nu under udførelse.

Beviset ses på disse fotos , der er optaget søndag den 8. maj 2016 ved 09-tiden.


08.05.2016/ovj

PBK’erne besøgte søfartsbyen Køge

17 klubmedlemmer deltog i klubbens tur til Køge, hvor vi bl.a. besøgte Køge Mini-By, Marinehjemmeværnskutteren MVH 815 KUREREN og Køge Maritime Modelbyggerlaug. Og så var der naturligvis også lejlighed til at gøre en god dag på Torvet, hvor der var masser af handlende til lørdagens torvedag.

Og selv om deltagerne fik masser af informationer af vores værtsguider, er der ingen tvivl om, at de fleste af os nok må gentage vores besøg i både Køge Mini-By og hos Modelbyggerlauget, så vi kan få opfrisket vores oplevelser og de mange oplysninger vi her blev beriget med. Og lur mig, hvis ikke PBKs bestyrelse vil arbejde for at gentage besøget på hjemmeværnskutteren i Køge, idet Flotillechef, KL Per Bach Lauritzen, gav PBKs formand tilsagn om en sejltur på Køge Bugt næste PBKs medlemmer ønskede at besøge flotillens skib.

I Gullivers land
I Køge Mini-By er husene en tro kopier af de huse, der lå i Køge By i årene omkring 1865, men bygget i størrelsesforholdet 1:10 af entusiastiske frivillige pensionister. Mange af Mini-Byens huse kan stadig ses og genkendes, når man som nogle af PBK’erne ved selvsyn oplevede, da de besøgte Torvedag på Køge Torv. 

Vi fik også et fint indblik i det store arbejde med at genskabe byen, da vi besøgte de arbejdende værksteder og kunne forsikrer os om, at alt er hjemmelavet, det være sig mursten, teglsten, skorstene, tagrender, vinduer, døre og trapper. Byen, som færdigbygget skal bestå af ca. 1000 bygninger, er langt fra færdig. Lige nu er der ca. 500 bygninger på plads.

Køge Mini-By finder man på Strandvejen 101 lige nord for Hotel Cromwell. Det koster 50 kr. for voksne at komme ind, mens børn på mellem 5-10 år slipper med 10 kr.

Passionerede pensionister
Køge Maritime Modelbyggerlaug blev stiftet i 1995. Foreningens formål er at bygge store modelskibe fra 1600- og 1700- tallet, som alle har relationer til dansk søkrigshistorie og til søfartsbyen Køge.

Modelbyggerlauget første ”svendestykke” er Linjeskibet CHRISTIANUS QUINTUS som var admiral Niels Juel’s flagskib i Slaget i Køge Bugt 1677. Det originale skib havde en længde på 44,5 meter (146 fod) over stævnene og en største bredde på 11,5 meter (38 fod). Dybgangen var omtrent 4 meter (13 fod og 9 tommer). Bevæbningen var på 84 kanoner (1677) og besætningen til 672 mand. Modellen er bygget af lauget årene 1997 til 2010 i en skala 1:20. Skibsmodellen er således over to meter og 20 cm lang og bredden er lidt over 57 cm. Fra kølen til flagknoppen på stormasten står modellen omtrent 2 meter og 15 cm høj.

Modelbyggerlaugets medlemmer er alle pensionister. Næste store ”nybygning” er allerede på bedding. Det er DANNEBROGE, Kommandørkaptajn Iver Huitfeldt’s skib under slaget i Køge Bugt 1710. Modelbyggerlauget har selv konstrueret arbejdstegningerne med udgangspunkt i Rigsarkivets originaltegninger fra 1692. Bygningen af DANNEBROGE startede i 2013 og forventes at fortsættes frem mod år 2020, hvor det er meningen at skibet skal være en del af udsmykningen på det nye Regionsygehus. 

Publikum kan besøge udstillingen og de arbejde værksteder hver torsdag kl. 10-15 og der er gratis adgang. Udenfor åbningstid kan udstillingen også besøges, men så koster det den ”fyrstelige sum” af ti kroner pr. person at komme ind og få en guidet rundvisning. Modelbyggerlauget holder til i Den Gule Hal, Strandpromenaden 1, lige overfor Slagter Stig i Køge.

Flere fotos her  

Fotos: Susanne Tscherning Clausen

                                                                                                                                      -fred


Nye turbøjer på fjord og bugt

Vi har nu en aftale i hus med Danske Tursejlere om placering af i alt fem nye turbøjer i vort område ud af de ca. 100 bøjer, som DT i år udlægger i danske farvande. Den endelige tidsplan for udlægningen hos os er endnu ikke klar, men vi regner med, at bøjerne skal i vandet i løbet af maj måned.

Bøje nr. 1 placeres i Præstø fjords vestlige del ud for bebyggelsen Bredeshave.

Bøje nr. 2 placeres i Præstø fjords nordøstlige del nord for Fedhavn ud for Nordlandet.

Bøje nr. 3 placeres i Præstø fjors østlige del syd for den kommunale, røde bøje.

Bøje nr. 4 placeres i Faxe Bugt ved Fedets østkyst nord for Fedhage.

Bøje nr. 5 placeres i Faxe Bugt ved Fedets østkyst ud for campingpladsen.

PBK’s rolle i sagen har været, at vi på baggrund af henvendelser fra medlemmer kontaktede Danske Tursejlere med forslag om flere turbøjer i ”vore” farvande. Efter et møde tidligere i denne måned blev vi tildelt ovennævnte fem bøjer.

Vores rolle fremover er af rent praktisk karakter. Vi skal stille med et par mand til assistance ved udlægning om foråret og optagning om efteråret. Bøjerne bliver sejlet i land, mens ankre og kæder bliver på positionerne og afmærkes med en vinterkugle. Vi skal klare rengøring af bøjerne efter landsætning og opbevaring i vinterperioden. Desuden skal vi i løbet af sejlsæsonen holde øje med bøjernes tilstand og om nødvendigt initiere reparation eller udskiftning. PBK har ingen økonomiske forpligtelser i forbindelse med udlægning, brug og vedligeholdelse af turbøjerne.

Hvordan kan vi tiltrække flere brugere af vore farvande og kyster?

   

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en Vision 2030, som blandt andet indeholder nogle ord om aktiviteter på og ved vandet langs kommunens kyststrækninger.


For at få inddraget brugernes ønsker og forslag i arbejdet med at virkeliggøre Vision 2030 inviterede kommunens afdeling Kultur og Fritid til en uformel samtale over en kop kaffe om udviklingsmulighederne på de områder, sejlere og roere som brugere af vand og kyst må antages at ha’ viden om og erfaringer med. I vores ende af kommunen var indbydelsen sendt til foreninger og klubber i Præstø, Kalvehave og Stege.

Fra Præstø kom Janus Holm (Præstø Padle og Kajakklub), Kai Nexø (Bådklubben Dalen) samt Per F. og Ole V. (Præstø Bådejerklub). Herudover bidrog Sejlklubben Møn og Kalvehave Sejlklub med hver en deltager.  Værterne for mødet den 15. marts var Kultur- og fritidschef Jesper Kjærulf og havnechef Jesper Kraft Andersen.

I den times tid, mødet varede, blev der kastet mange idéer på bordet - såvel jord- og vandnære som mere luftige - til aktiviteter og anlæg, der kan gøre vore farvande og kyster til attraktive områder for både garvede og nye brugere som sejlere, roere, padlere, svømmere, badere, løbere og travere m.fl.

I første omgang vil nogle af forslagene blive konkretiseret og beskrevet som grundlag for at skaffe de økonomiske midler til gennemførelsen. Vi fra PBK har stillet os til rådighed for at deltage i dette arbejde.

Du kan læse kommunens referat fra mødet her.

Ajourført havneliste

På Forsikring og Pension's havneliste er data for Præstø havn blevet ajourført med de nye bronumre.

I den nye liste (nr. 26), der er tilgængelig på F & P's hjemmeside, ser oplysningerne således ud:

Præstø Havn, Bro 4 (Inderhavnen)........A-havn
Præstø Havn, øvrige broer.....................B-havn

Hjemmesidens adresse er:
http://www.forsikringogpension.dk/forsikring/bil-motor/Sider/baadforsikring.aspx  

Vejledning til havnelisten
A-havn = Godkendt havn: Henliggen i vandet hele året samt sejlads hele året.
B-havn = Delvis godkendt havn eller svajeplads/bådebro: Henliggen i vandet i tiden 1/4 - 15/11. Uden for perioden er henliggen ikke tilladt.

Ajourføringen gælder alene teksten i listen og indebærer ingen ændringer i de hidtidige forsikringsforhold.

18.03.2016/ovj

Nyt ordensreglement

I Efterretninger for søfarende, udgave 3-2016, kan man læse følgende:

"141. Danmark. Østersøen. Faxe Bugt. Præstø Fjord. Præstø Havn. Ordensreglement.

Position. 55 I 07,5 J N 12 I 02,6 J E, Præstø Havn.

Detaljer. Trafik- og Byggestyrelsen har den 15. januar 2016 godkendt nyt ordensreglement for Præstø Havn. Reglementet træder i kraft 5. februar 2016.

Note. Oplysning om indholdet af ordensreglementet kan fås ved henvendelse til vedkommende havnemyndighed.

Søkort. 161, 190, 198, 104.

Publikation: www.danskehavnelods.dk (j.nr. 2015026167)."   

Du kan læse og udskrive det nye ordensreglement her.    

Indlagt 22.01.2016/ovj     


Om rurerne, vore blinde passagerer

Så har jeg endnu en gang fået Oline II på land for vinteren. Og endnu en gang har jeg funderet over, hvem der inviteret de mange rurer til at tage på med på sejlture for min regning. Litteraturen har skræmmende eksempler på et merforbrug af brændstof på 20% på grund af rurvækst.

For at komme nærmere på rurernes hemmeligheder har jeg søgt viden om deres liv og levned. Vejen hertil er gået over internettet og det lokale folkebibliotek assisteret af statsbiblioteket i Århus. Det følgende er, hvad jeg som lægmand på området har samlet op fra de mange sider.

Rurerne er Krebsdyr, og sammen med Langhalse hører Rurer til gruppen Rankefødder. Navnet refererer til de meget lange og tynde ben, der ikke bruges til transport af dyret, men til at samle føde og ilt. I danske farvande har vi seks arter af rurer som faste partnere til søs, mens vi af og til får besøg af yderligere fire arter. På verdensplan er der ca. 1.200 arter at vælge imellem.

En rurlarve hæfter sig til underlaget med en flad basalplade. Det er den plamage, der tit sidder tilbage, når vi har skrabet rurerne af skroget under vandlinien. På basalpladen bygger rurlarven en kalkskal, der ligner et vulkankrater. Hos de fleste rurer består skallen af seks plader, hvis samlinger er vandtætte. Ud gennem krateråbningen øverst i skallen kan ruren stikke sine i alt 12 lange, tynde lemmer, der er tæt besat med børster, som bruges til at samle og transportere føde og iltholdigt vand ind i huset. Krateråbningen kan lukkes vandtæt med to plader. Har ruren aktiveret de to lukkeplader, ligner de et fuglenæb, der stikker op af hullet. Vandtætheden af kalkskallen i lukket tilstand er vigtig, for mange rurer danner kolonier omkring vandlinien ved daglig vande, hvilket betyder, at de i perioder med lavvande ”har deres på det tørre”. Så klarer de sig med den fugtighed, der var i skallen, da vandet forsvandt. Det forklarer, hvorfor vi kan finde lukkede, og dermed levende, rurer på skibsskroget flere uger efter landsætning.

De seks almindelige rurer her til vands er Skæv rur, Lavvandsrur, Stor rur, Brakvandsrur, Kølet rur og Firepladet rur.

På både, der hovedsageligt sejler i vore farvande, dvs. fra Køge bugt og sydpå rundt om Sverige og op i Bottenhavet, er det sjældent at finde andre rurer end brakvandsruren, som bliver indtil 1,5 cm i diameter og normalt cirka halvt så høj som diameteren. Sidder ruren i tætte kolonier kan højden dog blive indtil 6 cm, og man taler så om ”hestetænder”. Basalpladen er oval, og når man har fjernet kalkskallen kan man se, at basalpladen har et mønster, der betegnes som stjerneformet. Brakvandsruren har, ligesom de fleste andre rurer, seks plader i kalkskallen. Hos brakvandsruren er pladerne glatte, mens de hos andre rurer er ujævne, rillede eller nærmest foldede i overfladen.

Rurens forplantningmetode er bestemt af, at ruren er fastsiddende. Den kan således ikke bevæge sig hen til den udkårne men er til gengæld udstyret med dyrerigets suverænt længste penis i forhold til dyrets størrelse, op til 7,5 cm. Desuden er ruren hermafrodit, dvs. at den på samme tid er både hun og han. Den er dog ikke nået så langt, at en og samme rur kan være både mor og far til samme afkom. I stedet må hanfunktionen på afstand lyksaliggøre nærtsiddende rurers hunfunktion, mens hunfunktionen stillesiddende må afvente at en rurs hanfunktion aflægger visit og på den måde ordner den amourøse affære på distance op til ca. 7 cm.

Resultatet er, at op til 10.000 befrugtede æg pr. hun kan blive udviklet til larver, som hver har en længde på 0,3 – 0,5 mm. Larverne opholder sig en kort tid i fødestedets kalkskal, hvorefter de successivt slippes løs og gennemgår yderligere fem udviklingsstadier, mens de lever i de frie vandmasser. I det sidste larvestadium, som varer fra et par dage til en uges tid, tager de ikke næring til sig, men bruger udelukkende tiden til at finde et egnet sted for den fremtidige tilværelse, som for de heldigste kan vare syv år. Når det helt rigtige sted er fundet, klæber larven sig fast på underlaget og påbegynder straks sit boligbyggeri. Den første kalkskal er ikke meget større end et knappenålshoved, men mens dyret vokser, udvider det til stadighed kalkskallen, simpelthen ved at ”bygge til” hver af de seks glatte kalkplader. Ruren er absolut bofast og forlader på intet tidspunkt byggepladsen.

Rurlarverne følger kalenderen ret præcist, når det er tid at finde et egnet voksested til resten af livet. Man har fundet ud af, at rurlarverne ved de svenske kyster (der kalder man for resten ruren for havtulipan) regnet fra Limhamn til Umeå normalt sætter sig fast på bådskroget i ugerne omkring månedsskiftet juli/august. Den svenske organisation Skærgårdsstiftelsen (http://www.skargardsstiftelsen.se/) har et projekt, hvor man ca. 140 steder på den nævnte kyststrækning holder øje med rurlarvernes boligsituation ved i den aktuelle periode dagligt at tælle, hvor mange larver, der sætter sig fast på en plade med en bestemt størrelse, som hænger nedsænket i vandet fra en bådebro. Når antallet af fastsiddende larver når en vedtaget grændeværdi i det undersøgte område, udsender man en ruralarm for området, som bådejere og andre interesserede kan abonnere på via en app til mobilen. Rådet er så, at man foretager sig noget mekanisk for at fjerne larverne, inden de de for alvor sætter sig fast. Hinsidan er det tilsyneladende almindeligt, at man til bådene bruger en ”underskrogsvaskemaskine”, som enten er fast tilbehør i de større havne, eller som bugseres fra havn til havn. Har man motorbåd med solide fortøjninger til en tilsvarende solid bro, kan man også bruge skruevandet med drevet i bakgear til at skylle larverne af. Endeligt bruger man også den universelle metode med at løfte båden fri af vandet og så bearbejde de ubudne gæster med en stiv børste.

Her i landet forlader vi os mest på kemisk krigsførelse mod rurerne ved at bruge væksthindrende bundmaling, men trods det oplever de fleste af os år efter år, at der alligevel er rurer, der finder skroget egnet som boplads. Det ville være positivt, om vi kunne komme denne restgruppe til livs ved at overtage nogle af broderfolkets mekaniske metoder og erfaringer med disse.

Initiativet til at komme videre mod den rurfri sejlads er hermed overladt til andre interesserede.

Ole V.; Skipper på OLINE II af Præstø

17 PBK’er på F352

17 medlemmer af klubben fik forleden lejlighed til at opleve, hvordan livet for besætningen på et af Søværnets største kampskibe havde været i perioden 1966-1988 hvor PEDER SKRAM var i aktiv tjeneste som Søværnets flagskib. PBK’erne blev vist rundt af medlemmer af skibets venneforening, der fungerer i forbindelse med vagt- og kustodetjeneste. Vi fik set hvordan besætningen boede på de meniges banjer og i officerernes lukafer. Set hvordan de arbejdede, besøgt messerne og chefens beboelse. Også skibshospitalet, vaskeriet, arresten og kabyssen, hvor der skulle laves mad til den 180 mand store besætning, blev besøgt. Og ikke mindst blev fregattens kraftcentre – maskinkontrolrummet, de fem maskinrum - og ikke mindst skibets hjerne - operationsrummet, hvorfra "krigen" blev styret af chefen og hans stab, beset. Og på øverste dæk - den åbne bro - er der en storslået udsigt over Københavns Havn. Heldigvis var det højt og klart vejr den dag vi besøgte skibet, så udsigten herfra fejlede ikke noget. Vi fik også et fint indblik i, hvordan fregatten der var kommandoskib hvorfra den danske og vesttyske marines  invasionforsvar  skulle føres i livet i tilfælde af krig. Det var her, hvor det store koordinerede missilangreb på fjendens landgangsstyrker skulle ledes og iværksættes. Ved sin indsættelse i Søværnet i 1966 vakte Peder Skram stor international opmærksomhed ved at være det første større orlogsskib med en kombination af gasturbiner, dieselmotorer og stilbare skrueblade til at regulere farten.

Efter besøget på Holmen, hvor også nogle af PBK’erne besøgte U-båden SÆLEN og patruljefartøjet SEHESTED, gik turen til Ishøj Havn, hvor deltagerne under hyggeligt samvær indtog frokosten i Hummeren.

Se flere billeder. 

                                                                                  -fred

Om turen til Sortsø den 14. – 16. august

- der endte med ikke at gå til Sortsø, idet et lavtryk ændrede vore planer.

De oprindeligt meget venskabelige vejrprognoser skiftede karakter i sidste øjeblik og varslede barske betingelser for anløb og ophold i Sortsø. Derfor indlagde vi Kalvehave som et første stop, og i løbet af torsdag og fredag ankom de deltagende både dertil efter sejladser, der efter beskrivelserne var gennemført under vidt forskellige vejrforhold.

Hverken prognoser eller vindforhold lørdag formiddag indbød til videre sejlads, hvorfor Kalvehave blev udpeget til turens endelige mål. Sejlklubben Ulvsund stillede beredvilligt klubhus med grillmuligheder til vores disposition, hvorefter vi først på eftermiddagen kontaktede de medlemmer, om hvem vi vidste, at de ville deltage i turen pr. bil og fortalte om ændringen.

Da alt således var tilrettelagt til en – som det er sædvane i PBK - hyggelig aften, klarede det op, og vinden blev medgørlig. Vi holdt dog fast i vores beslutning og blev i Kalvehave, hvor vi nød det gode vejr i fulde drag sammen med de forskellige menuer, der blev resultatet af den meget varierende viden og erfaring i grilningens svære kunst, som de enkelte deltagere var i besiddelse af.

Efter mørkefald tog vi afsked med de bilende medlemmer, bortset fra et enkelt, der fik tjansen som gast hos en af de deltagende solosejlere på resten af turen.

Efter fælles morgenbord søndag gik turen nordover til Præstø med ankomst i løbet af de første eftermiddagstimer.

Se fotos fra turen her

Indlagt 17.08.2015/ovj

Ændrede bronumre i Præstø havn

Ved kommunens overtagelse af Præstø havn blev der udarbejdet en ny havneplan, hvor broerne har andre betegnelser end de hidtil brugte.

Havnebestyrelsen har på sit møde den 18. maj 2015 besluttet at indføre disse nye betegnelser, blandt andet for at undgå forvirring og misforståelser, fx i forbindelse med redningsaktioner.

Efter at have konsulteret havnefogeden har vi i PBK lavet en oversigt med de nye betegnelser, som kan læses her.

Anskaffelse af nye skilte med de ændrede bronumre til placering på de enkelte broer mv. forestås af havnefogeden. Skiltene er under bestilling.

Tegning af den ændrede havneplan til orienteringstavler og hjemmesider samt til nautiske publikationer og anden markedsføring af kommunens havne varetages af havneadministrationen. Der foreligger ingen oplysninger om forventet leveringstidspunkt.

Indlagt 26.07.2015/ovj


Sådan gik vores loppemarked

Vi var begunstiget af godt vejr og læ for vinden, da vi i lørdags deltog i byens store markedsdag - og så var vi alene om at repræsentere den maritime branche. Som en potentiel kunde udtrykte det: I de mange år, jeg har gæstet Præstø's loppemarked, er det første gang jeg ser en stand med ting til fritidssejlerne.

Vore medlemmer har været gavmilde og leveret mange ting, vi kunne sælge til fordel for klubkassen. Bidragene gik fra helt kurante ting til rene mærkværdigheder, som kun få kunne se formålet med.

Interessen fra de mange gæster var stor, og afsætningen gik strygende - ikke mindst takket være Niels B.'s verbale færdigheder. Det var en fornøjelse at opleve et havareret skødespil udbudt som et fiskehjul til de helt store fangster.

På billedet ses en af vore gode kunder. Han havde svært ved at sige nej til de pakkeløsninger, Niels B. satte sammen til ham og vendte endda - nu eskorteret af sin frue - tilbage og købte endnu et mix af diverse.

Efterspørgslen var så stor, at vi undervejs måtte finde flere ting frem fra gemmerne for ikke at stå med tomme borde. Endda specifikke kundeønsker lykkedes det at opfylde. En yngre dame spurgte på en fiskeruse til dekorative formål. Det kunne vi ikke klare, men Ebbe kom så i tanker om, at han et sted på sit fjernlager havde et hjemmegjort fangstnet, hvor posen var lavet af gammelt bomuldsnet. Det så næsten mere antikt ud, end det var, blev godkendt af kunden og omsat til klingende mønt i stedet for, som det vist har været planen i mange år, at ende i en affaldscontainer.

Vi sluttede med efter små tre timers indsats at have afsat for mere end 3700 kr. Alt blev solgt på nær en klapstol og nogle småbeslag. De er nu på lager på Ebbe's værksted og tilbydes vore medlemmer mod symbolske bidrag til klubkassen. Der er normalt konsultation hverdage fra ca. 9 til ca. 11.

Indlagt 19.07.2015/ovj


PBK assisterer – også til søs.

I den seneste uge har vi i PBK haft to tilkald til assistance for sejlere i knibe.

Det første gjaldt en motorbåd uden startstrøm ankret op på Præstø Fjord ud for Fjordkroen (Elnasminde). Anmodningen om assistance indløb ved 22.30-tiden og blev naturligvis straks imødekommet. En medlemsbåd afgik fra havnen ca. 22.45 og lokaliserede uden vanskeligheder den strømløse båd med tre voksne om bord. Et slæb blev etableret og kursen sat mod bro 3, hvortil vi ankom et kvarter over midnat efter en i øvrigt udramatisk sejltur i bælgravende mørke. Alt gik vel, og de ombordværende var glade for, at vi straks var til rådighed uden betingelser, og for igen at have fast grund under fødderne.

Den næste anmodning om hjælp fik vi onsdag morgen. Den lød på en motorbåd med to børn og to voksne, som tirsdag aften på vej fra hjemhavnen Præstø mod Faxe Ladeplads fik motorstop i Faxe Bugt ud for vindmøllen ved Strandegaard. Efter en nat for anker og flere forgæves startforsøg bad man om en bugsering retur til Præstø Havn. Igen stod en medlemsbåd ud med to PBK’ere om bord og gik direkte mod havaristen, som allerede havde slæbetovet parat. På grund af tiltagende vind og ditto bølgehøjde på bagbord side gik det med begrænset fart, ca. 4,5 knob, mod havnen, som vi nåede efter omkring en times sejlads. På turen blev både slæberen og den slæbte godt og grundigt overskyllet med saltvand og de ombordværende i havaristen rystet endnu mere sammen, end de var i forvejen. Også denne gang kunne vi aflevere en lettet familie ved ”deres” bro i Præstø havn.

Indlagt 11.07.2015/ovj