Nyheder

Fejl i farvandsafmærkningen

Fra dagens udgave af Efterretninger for Søfarende har vi sakset nedenstående. 
Med de aktuelle sejladsmuligheder har det nok ikke den store interesse og betydning for os fritidssejlere, men så kender vi i det mindste til fejlene. Vi giver et praj, når forholdene meldes igen at være i orden.

 

Danmark. Smålandsfarvandet. Bøgestrøm. Afmærkning forsvundet. Afmærkning ikke på plads og i orden.

Indtil videre er afmærkningen på position 1) forsvundet. Afmærkningen på position 2) og 3) er ikke på plads og i orden.

1) 55° 05,930'N - 012° 11,176'E W-kardinal stage. (Vest for Pladerne / ovj)

2) 55° 04,868'N - 012° 10,211'E grøn stage med topbetegnelse. (Ca. øst for Stavreby havn / ovj)

3) 55° 04,037'N - 012° 09,570'E grøn stage med topbetegnelse. (Nordlige i Firkostene / ovj)

Søkort 161, 190, 198, 104.

(SFS 14. marts 2018. Publiceret 15. marts 2018)

Indlagt 16.03.2018/ovj

Sker der noget med Skipperkroen?

Nu sker der noget med Skipperkroen, hvor den tidligere lejer opsagde lejemålet i forbindelse med en brand, der i 2017 beskadigede de fleste af lokalerne.

Udvalget for Plan og Teknik skal på sit møde den 6. marts 2018 beslutte processen for udlejning og kriterier for valg af ny lejer af Skipperkroen, Havnepladsen 10.
Den 7. marts 2018 offentliggøres kriterierne på kommunens hjemmeside, og udvalget beslutter på sit møde den 4. april 2018, hvem lejemålet skal tilbydes

Administrationen foreslår, at der blandt andet lægges følgende kriterier til grund for valget af den nye lejer:

Ønsker at drive en virksomhed inden for restauration, fødevarer, hotel eller spisested, med hensyntagen til, at der skabes liv og aktivitet i både høj- og lavsæson.

Vil binde sig til en lejeperiode på minimum 5 år.

Lejemålet udgør:
Stueetagen på 172 m2 inkl. lokale til industrikøkken, lejes ud uden inventar, men der forefindes strøm, vand, udsugning og kølerum.
Lokale på 117 m2 på 1. sal med lille anretterrum.
Herudover stor udendørs terrasse med udsigt over havnen.

Ejendommens øverste etage, 2. sal, vil fortsat og uafhængigt af en lejer af stuen og 1. sal, være lejet ud til sejlklubben.

Administrationen anbefaler, at udvalget godkender administrationens forslag.

Du kan læse den fuldstændige sagsfremstilling i dagsordenens pkt. 16 på kommunens hjemmeside:

http://polweb.vordingborg.dk/open/Udvalget%20for%20Plan%20og%20Teknik%20(Åben)/2018/06-03-2018/Dagsorden%20(Åben)/06-03-2018%20-%2000%20Dagsorden%20uden%20bilag.pdf  

Indlagt 03.03.2018/ovj 

Svømmebane i Nysøkrogen

Præstø Sport har i efteråret 2017 ansøgt Kystdirektoratet om tilladelse til at udlægge tre gule bøjer (blåser) i Nysøkrogen til afmærkning af en bane til langdistancesvømmere og kajakker.

Bøjerne ønskes udlagt på disse positioner:
             Bøje 1: 55O07.486 N – 12O02.322 E
             Bøje 2: 55O07.498 N – 12O02.179 E
             Bøje 3: 55O07.601 N – 12O02.231 E

I forbindelse med sin behandling af ansøgningen bad Kystdirektoratet bl.a. Præstø Havn og PBK om bemærkninger til ansøgningen.

PBK svarede den 12. december Kystdirektoratet således, efter at vi havde afstemt indholdet med havnefoged Helmuth:

”I fortsættelse af telefonsamtale fredag den 8. december bekræfter jeg hermed, at vi ikke har indvendinger mod, at I imødekommer nedennævnte ansøgning om tilladelse til etablering af en svømmebane ved Præstø.

Vi noterer samtidigt, at vort ønske om, at svømmerne på banen bærer en gul eller orange svømmehætte eller anden iøjnefaldende markering, ikke kan medtages i jeres sagsbehandling. Vi vil derfor anmode den ansøgende forening om, at man overfor svømmere, der benytter banen, indskærper, at brug af en gul eller orange svømmehætte eller anden iøjnefaldende markering vil være et væsentligt bidrag til at forøge sikkerheden på vandet.

Denne mail sendes efter aftale med havnefoged Helmuth Jacobsen, Præstø Havn.”

Kystdirektoratet har 31.01.2018 tilladt, at de tre bøjer i perioden 1. april – 30. september udlægges som ansøgt.

Præstø Sport har oplyst, at man opfordrer sine medlemmer til at sørge for synlighed i vandet, fx ved at anvende flydere som vist ovenfor.

Indlagt 31.01.2018/ovj  

Om fiskeredskaber

Bestyrelsen har på sit seneste møde besluttet at stille klubbens artikel af 24.11.2017 om fiskeredskaber og deres afmærkning til rådighed for andre interesserede end klubbens egne medlemmer.

Som det fremgår af artiklen, har den sit udspring i nogle sejleres usikkerhed over for betydningen af den afmærkning af fiskeredskaber, som vi kan opleve i vore nære og kystnære farvande.

Du kan læse artiklen her

      

Arbejdsområde ved den ny Masnedsundbro

Fra entreprenørfirmaet Per Aarsleff A/S, har vi modtaget en første orientering om firmaets arbejde med etablering af den ny jernbanebro over Masnedsund. Broen bliver bygget på den østlige side og lige op ad den eksisterende bro over Masnedsund. Per Aarsleff A/S har i øvrigt etableret bygge-pladskontor i det tidligere marinecenter på Masnedø.

 

For at udføre marinearbejdet har Per Aarsleff A/S brug for et arbejdsområde til søs. I dette område vil der i perioden fra onsdag d. 01 november 2017 til lørdag d. 01 september 2018 blive udført arbejde med skibe, gravemaskiner og en flåde bestående af arbejdspramme, slæbebåde samt stenforsyningspramme.

 

Arbejdsområdet vil umuliggøre sejlads igennem Masnedsund, og det vil blive markeret med skilte på den eksisterende Masnedsundbro eller på Duc d´alberne og på broens østlige side med gule bøjer og skilte på landsiden. Arbejdsområdet kan ses på tegningen her

 

For at minimere risikoen for ulykker mellem områdets brugere og entreprenøren er der i arbejdsområdet jf. Søfartsstyrelsen forbud mod sejlads, fiskeri og opankring. Dette betyder også, at områdets daglige brugere (roere og bådfolk) opfordres til at respektere arbejdsområdet og holde god afstand til de arbejdende maskiner, skibe og personer. Der bringes et varsel vedr. ovenstående i ”Efterretninger for søfarende”.

   

Som vi tolker selskabets orientering, må vi indstille os på, at vi i sejlsæsonen 2018 uanset bådstørrelse skal sejle ”udenom” Masnedø. Den endelige bekræftelse vil vi få senere på året i Efterretninger for Søfarende. Vi orienterer her på siden om det videre forløb.


Indlagt 24.09.2017/ovj 


Køb af PLB (Personal Locator Beacon)

Er du meget alenesejler eller ønsker du blot at forøge sikkerheden for at blive lokaliseret i en nødsituation, fx hvis du er Mand Over Bord, kan en PLB (Personal Locator Beacon) være løsningen.

Uanset hvor på jorden, du er og kommer i en nødsituation, kan PLB’en udsende din nødposition med et enkelt tryk på aktiveringsknappen, der sidder bag et fjederbelastet dæksel.

Den aktiverede PLB sender din position og identitet (MMSI-nummer) til den nærmeste redningstjeneste via Cospas-Sarsat satellitsystemet.

Vi har fra Søren Andersen, Køge Marina, fået et favorabelt tilbud ved samtidigt køb af et antal Ocean Signal RescueME PLB 1 inkl. kodning af MMSI-nummer og anmeldelse til Søfartsstyrelsen.

Stykprisen vil være kr. 2.795. 

Tilbuddet er åbent også for ikke-medlemmer af PBK.  

Vi underretter køberne med oplysning om betaling og om det forventede leveringstidspunkt.

Vi kontakter hver enkelt køber og aftaler overdragelsen, når PLB’erne er i Præstø.


PLB’ens mål er 77 mm x 51 mm x 32,5 mm (højde x bredde x dybde) og vægten er 116 gram. Den kan med enkle midler fastgøres til en redningsvest; så er den altid ved hånden, når båden er let. Hvis du vil se dimsen i praksis, så kontakt Ole V., som har en sele med PLB om bord i OLINE II.

Læs mere om PLB’en på http://scanmarine.dk/ocean-signal/ocean-signal-rescueme-plb1

Vil du med i samkøbet, så send en mail til pbk@praestoebaadejerklub.dk eller besked (tale eller SMS) til mobil 60 64 88 46 med dit bindende ønske om køb. Samtidigt beder vi dig oplyse:

·      Bådnavn

·      Kaldesignal

·      MMSI-nummer

·      Ejers navn, adresse, cpr-nummer, e-mail og telefonnummer

·      To kontaktpersoners navn og telefonnummer


PBK-sejler angrebet fra rummet!

Et af vore medlemmer, Eva Damsgård, var i søndags ved 18-tiden ude for en noget speciel oplevelse til søs.

Med gæster om bord havde Eva rortørnen i ”4us” med fuld sejlføring på vej sydover langs Fedets østkyst. Der var ikke megen vind og hastigheden var derefter – altså fred og ingen fare. Disse idylliske tilstande for de ombordværende ophørte dog brat, da fartøjet blev ”angrebet” af en drone.

Luftfartøjet var helt tydeligt forsynet med fotoudstyr og startede med at cirkle ganske tæt om riggen i en højde, der var under mastetoppen. I sig selv en urovækkende oplevelse. Hvad nu hvis ….?

Efter et par omgange om masten lagde dronen sig i en højde på omkring otte meter over kølvandsstriben og fulgte ”4us” over en kortere strækning. Som Eva udtrykker det: ”Det var meget ubehageligt at føle sig iaggtaget af en ukendt fremmed uden at kunne gøre noget imod det. Det må da være en krænkelse af privatlivets fred?”.

Vel i havn omtalte Eva hændelsen og blev opfordret til kontakte politiet. Som sagt, så gjort. Via det almindelige nummer, 55 31 14 48, blev Sydsjællands Politi orienteret om tildragelsen og var tilfredse med henvendelsen, fordi, som det blev sagt, ”det er et nyt fænomen, som vi er interesseret i at følge fra starten”. Politiet udtalte samtidigt, at de meget gerne vil høre om fremtidige oplevelser af tilsvarende karakter. Denne opfordring er hermed givet videre til andre sejlere.

Vi har forsket en smule i Trafikstyrelsen regler om flyvning med droner ( http://www.trafikstyrelsen.dk/da/droneregler ). En visualisering af de generelle bestemmelser kan ses her . Hvis man føler sig forurettet af en drone og dennes fører, må man nok se i øjnene, at det er så vanskeligt bagefter at dokumentere en egentlig overtrædelse af reglerne, at en anmeldelse til politiet nok i de fleste tilfælde vil være frugtesløs. I stedet bør man følge politiets opfordring til at orientere dem om ubehagelige hændelser, evt. dokumenteret med fotos, så det over tid bliver muligt for myndighederne at bedømme art og omfang af evt. overtrædelser. Det er vigtigt at pointere, at visse droner skal være forsynet med oplysning om ejerens navn og telefonnummer samt registreringsnummer. Disse oplysninger kan dog kun aflæses, når man har dronen i hånden, og er derfor uden værdi for identifikation via fotos taget på afstand.   

DT-turbøjer - nu med koordinater

Som tidligere skrevet, udlagde vi den 31. marts fra skibet Lone Stein syv gule turbøjer fra Danske Tursejlere.
Nu har vi modtaget koordinaterne for de syv steder, hvor bøjerne er placeret:

Præstø Fjord

Fedgård           : 55 O 09,529' N      012 O 04,664' Ø

Fedhavn, Sivet : 55 O 10,381' N      012 O 05,370' Ø

Sivet 1             : 55 O 10,431' N      012 O 05,217' Ø

Sivet 2             : 55 O 10,386' N      012 O 04,879' Ø

Bredeshave      : 55 O 09,248' N      012 O 01,338' Ø

 

Faxe Bugt

Fedhage           : 55 O 08,552' N      012 O 06,915' Ø

Fedet Camping : 55 O 09,638' N      012 O 06,550' Ø


Indlagt 12.04.2017/ovj

Sådan forløb strandrensningen.

Søndag den 2. april blæste Vordingborg Kommune til samling omkring Operation Frie kyster uden Affald.

I Præstøområdet havde bestyrelsen for Præstø Havn påtaget sig rollen som koordinator for operationen, der i øvrigt var et element i Danmarks Naturfredningforenings landsdækkende arrangement Årets Affaldsindsamling.

Kl. 10 bød havnebestyrelsens formand, Ole V. Jørgensen, velkommen til de knap 20 personer, der var mødt frem på Havnepladsen foran Café Mocca for at bruge et par timer på det gode formål. Ikke overraskende var de daglige, aktive brugergrupper af den aktuelle kyststrækning (dvs. kajakklubben, bådejerklubben, sejlklubben, roklubben og Bådelauget Dalen) repræsenteret blandt deltagerne. Glædeligt var det især, at bysbørn, som blot sætter pris på et rent og ordentligt kyst- og havneområde, ville yde en indsats for at få deres – og sikkert mange andres - ønsker opfyldt.

Formanden takkede på forhånd for indsatsen på vegne af Danmarks Naturfredningsforening og Vordingborg kommune og oplyste, at der var tale om en lavteknologisk indsats baseret på de udleverede plastsække og beskyttelseshandsker. Til at forlænge armene havde kommunens naturvejledere udlånt nogle af de fiskenet, der normalt bruges af børn, når de samler småkravl i vandkanten.

Dagens hovedopgave var opsamling af efterladt eller opskyllet affald langs kyststrækningen fra Nysøvej til Hestehavevej. Operationen var begunstiget af tørt vejr med nogen sol men først og fremmest af lavvande, hvilket gjorde det muligt fra land at samle det meste af det affald, der havde samlet sig i stensætninger og rørskove langs kysten. Præstø Roklub deltog med en jolle, der gjorde det muligt at angribe problemerne også fra søsiden.

Efter knap to timers nærmest hensynsløs indsats af mennesker og materiel kunne resultatet på grundlag af et kvalificeret skøn og afrundet til én decimal opgøres til 121,7 kg. af, hvad man bedst kan betegne som ”overmåde blandet affald”. Den største genstand i samlingen var en grøn, forhenværende affaldsbeholder til husholdningsaffald, hvis seneste funktion (og dødsårsag) tilsyneladende havde været at fungere som affyringsrampe for en raket af middelsvær kaliber. I øvrigt var stort set alle kvaliteter og udformninger af plast repræsenteret, blandt andet i form af emballage til faste og flydende levnedsmidler. Fra nydelse af de sidstnævnte stammede også et antal metaldåser og glasflasker, som nu kan indgå i genanvendelsesindustrien. Overordnet set var næsten alle berøringspunkter mellem menneskelig adfærd og industriens produktioner repræsenteret i affaldssækkene. For eksempel sås fra transportområdet bildæk, oliedunke og   materiel til vejafmærkning og fra fastfoodbranchen pizzabakker og pølsepapir.

Som afslutning på formiddagens indsats samledes deltagerne hos Café Mocca, der sponserede en kop velfortjent kop kaffe før hjemturen.

Ved 12.30-tiden var det hele overstået og tilbage er nu blot, at mandskab fra kommunen kommer forbi havnen og afhenter affaldsdyngen, så indholdet kan blive sorteret og behandlet efter forskrifterne.

02.04.2017/ovj

Søulykkesrapport; om ulykkens forløb og om overlevelse i koldt vand

Den Maritime Havarikommission er en selvstændig enhed under Erhvervs- og Vækstministeriet, og den undersøger ulykker indenfor skibsfart og fiskeri. Rapporterne om disse undersøgelser offentliggøres på havarikommissionens hjemmeside, www.dmaib.dk

Søulykkesrapporten fra den 28. februar 2017 omhandler overbordfald fra fiskeskibet MIKKEL den 6. december 2016.

Ulykkens grundlæggende omstændigheder kunne lige så godt referere til den måde, som mange af os bruger vores både på – lige bortset fra, at vist nok ingen af os fisker med garn og at sejlads i december ikke er aktuelt for ret mange PBK’ere, om overhovedet nogle. Men at sejle alene og at gå på dæk, mens båden er i fremdrift, og vandtemperaturen er lavere end 15 grader har vi vel alle været ude for.


Her får vi præsenteret en løftet pegefinger!

Rapporten indeholder adskillige teoretiske betragtninger over sikkerhed til søs, som formentlig er kendt af de fleste sejlere, men som ikke alle forbinder med hændelser i praksis.

Vi har af havarikommissionen fået tilladelse til her at gengive dele af rapporten, som vi mener kan være af særlig interesse for fritidssejlere.

Om ulykkens forløb, læs her

Om overlevelse i koldt vand, læs her

07.03.2017/ovj

Nyt ordensreglement

I Efterretninger for søfarende, udgave 3-2016, kan man læse følgende:

"141. Danmark. Østersøen. Faxe Bugt. Præstø Fjord. Præstø Havn. Ordensreglement.

Position. 55 I 07,5 J N 12 I 02,6 J E, Præstø Havn.

Detaljer. Trafik- og Byggestyrelsen har den 15. januar 2016 godkendt nyt ordensreglement for Præstø Havn. Reglementet træder i kraft 5. februar 2016.

Note. Oplysning om indholdet af ordensreglementet kan fås ved henvendelse til vedkommende havnemyndighed.

Søkort. 161, 190, 198, 104.

Publikation: www.danskehavnelods.dk (j.nr. 2015026167)."   

Du kan læse og udskrive det nye ordensreglement her.    

Indlagt 22.01.2016/ovj     


De fem Sejlråd og Robinson Crusoe fra Langebæk

Som ansvars- og sikkerhedsbevidste fritidssejlere vil vi som en naturlig ting altid følge de fem sejlråd:

·        Lær at sejle.

·        Hold dit grej i orden.

·        Planlæg din tur.

·        Ha’ en livline til land.

·        Brug vesten.

Om den hændelse, der er udgangspunktet for Lise Søelunds bog ”Befrielsens ø” udgivet på forlaget mellemgaard, skyldes, at man dengang ikke kendte til sikkerhedskampagner eller sejlråd, skal være usagt. Men at noget gik galt kan ikke diskuteres.

Historien tager sin begyndelse I Langebæk ved Kalvehave i året 1854. Den 22. august det år så drengen, der senere blev Johannes Henrik Enevoldsen, for første gang dagens lys og det i et fattigt landarbejderhjem. Vi ved, at Henrik ved sin konfirmation i 1868 fik skudsmålet ”gode kundskaber”. Det gavnede ham dog ikke stort. Den generelle fattigdom på den tid inspirerede mange til at at søge lykken uden for fødelandet ved at emigrere eller ved, som Henrik gjorde det, at stå til søs.

Fra den meget sparsomme korrespondance mellem Henrik og familien i Danmark ved vi, at han kom en del omkring i verden inden han afmønstrede i Sydafrika og arbejdede ved jernbanen. I breve hjem skriver han i 1878 om sin situation der, bl. a. om en romance med en lokal pige. Et brev, som Henriks moder sender i 1879, kommer retur, hvoraf man kan udlede, at Henrik har forladt sin bopæl og formodentlig er stået til søs igen.

Den næste efterretning om Henriks gøren og laden har vi i 1890. Da havde han hyre på skibet ”Geebrand”, der fragtede kul fra Java til Australien. I Torresstrædet, der adskiller Papua New Guinea fra Australien, røg skibet ind i en voldsom storm. Det førte til grundstødning på det farlige Woffa-rev, hvorefter mandskabet gik i redningsbådene. Det hjalp dog ikke meget, for bådene blev knust af de store bølger, og kun 16 mand af besætningen blev ved et mirakel kastet op på noget, der mindede om en sandrevle.

Det viste sig at være den ubeboede ø Deliverance Island (Befrielsens Ø), der udmærkede sig ved uhyre sparsomme ressourcer som føde og ferskvand. Her henslæbte de oprindelige 16 mand de følgende tre år, før der tilfældigt kom et skib inden for rækkevidde, så de tilbageværende fem søfolk fik mulighed for at komme hjem. Hvad der blev af de elleve, der mangler i regnskabet, er aldrig blevet opklaret, og de fem overlevende var tavse som graven om netop den detalje. Der blev i tidens løb udkastet flere teorier, herunder at de elleve kunne have fungeret som kosttilskud. Det var jo sparsomt med andre naturligt forekommende fødevarer.

Men det var altså en ren teori, som dog kunne have sit udspring i, at kun de fire tog mod tilbuddet om hjemrejse. Henrik ville ikke med, for som han citeres ”Jeg har i de tre år set så forfærdelige ting, at jeg ikke længere ønsker at leve blandt mennesker.”

Og så blev Henrik eneboer, vist nok den længst varende, kendte robinsonade, nemlig 35 år. Henrik tilbragte således 38 år på Befrielsens Ø fra han landede på sandrevlen i 1890 til han døde i sit 74’sindstyvende år i 1928, vist nok den 27. januar. Henrik blev fundet en paradisfuglejæger og turistfører, der af og til havde besøgt Henrik, og som sørgede for, at Henrik blev begravet på øen.

I de mange år boede Henrik alene på Befrielsens Ø. Han fik af og til besøg af perlefiskere fra andre øer i området, i flere tilfælde med adskillige års mellemrum. Disse gode mennesker satte Henrik i stand til at etablere en hønsegård, de forærede ham en hund, og de medbragte mel og tændstikker. En af perlefiskerne tog det eneste kendte foto af Henrik. Det ses øverst i denne klumme.

I Lise Søelunds lille bog kan du læse flere detaljer om Henriks tilværelse på Befrielsens Ø samt generelle betragtninger om eneboere og om de egenskaber og forhold, der skaber dem.

Har du lyst til at læse bogen, så kontakt LS på mobil 26 25 61 70 eller mail lise@silkeborgbib.dk

Til slut:

Er det ikke forunderligt, at en knægt fra Langebæk, som blev sømand, efter alt at dømme er indehaver af verdensrekorden for Robinson Crusoe’r?

Den mulighed får vi andre nok ikke på et sommertogt i danske farvande. Og slet ikke, hvis vi følger de fem sejlråd.

Ole V. Jørgensen

Om rurerne, vore blinde passagerer

Så har jeg endnu en gang fået Oline II på land for vinteren. Og endnu en gang har jeg funderet over, hvem der inviteret de mange rurer til at tage på med på sejlture for min regning. Litteraturen har skræmmende eksempler på et merforbrug af brændstof på 20% på grund af rurvækst.

For at komme nærmere på rurernes hemmeligheder har jeg søgt viden om deres liv og levned. Vejen hertil er gået over internettet og det lokale folkebibliotek assisteret af statsbiblioteket i Århus. Det følgende er, hvad jeg som lægmand på området har samlet op fra de mange sider.

Rurerne er Krebsdyr, og sammen med Langhalse hører Rurer til gruppen Rankefødder. Navnet refererer til de meget lange og tynde ben, der ikke bruges til transport af dyret, men til at samle føde og ilt. I danske farvande har vi seks arter af rurer som faste partnere til søs, mens vi af og til får besøg af yderligere fire arter. På verdensplan er der ca. 1.200 arter at vælge imellem.

En rurlarve hæfter sig til underlaget med en flad basalplade. Det er den plamage, der tit sidder tilbage, når vi har skrabet rurerne af skroget under vandlinien. På basalpladen bygger rurlarven en kalkskal, der ligner et vulkankrater. Hos de fleste rurer består skallen af seks plader, hvis samlinger er vandtætte. Ud gennem krateråbningen øverst i skallen kan ruren stikke sine i alt 12 lange, tynde lemmer, der er tæt besat med børster, som bruges til at samle og transportere føde og iltholdigt vand ind i huset. Krateråbningen kan lukkes vandtæt med to plader. Har ruren aktiveret de to lukkeplader, ligner de et fuglenæb, der stikker op af hullet. Vandtætheden af kalkskallen i lukket tilstand er vigtig, for mange rurer danner kolonier omkring vandlinien ved daglig vande, hvilket betyder, at de i perioder med lavvande ”har deres på det tørre”. Så klarer de sig med den fugtighed, der var i skallen, da vandet forsvandt. Det forklarer, hvorfor vi kan finde lukkede, og dermed levende, rurer på skibsskroget flere uger efter landsætning.

De seks almindelige rurer her til vands er Skæv rur, Lavvandsrur, Stor rur, Brakvandsrur, Kølet rur og Firepladet rur.

På både, der hovedsageligt sejler i vore farvande, dvs. fra Køge bugt og sydpå rundt om Sverige og op i Bottenhavet, er det sjældent at finde andre rurer end brakvandsruren, som bliver indtil 1,5 cm i diameter og normalt cirka halvt så høj som diameteren. Sidder ruren i tætte kolonier kan højden dog blive indtil 6 cm, og man taler så om ”hestetænder”. Basalpladen er oval, og når man har fjernet kalkskallen kan man se, at basalpladen har et mønster, der betegnes som stjerneformet. Brakvandsruren har, ligesom de fleste andre rurer, seks plader i kalkskallen. Hos brakvandsruren er pladerne glatte, mens de hos andre rurer er ujævne, rillede eller nærmest foldede i overfladen.

Rurens forplantningmetode er bestemt af, at ruren er fastsiddende. Den kan således ikke bevæge sig hen til den udkårne men er til gengæld udstyret med dyrerigets suverænt længste penis i forhold til dyrets størrelse, op til 7,5 cm. Desuden er ruren hermafrodit, dvs. at den på samme tid er både hun og han. Den er dog ikke nået så langt, at en og samme rur kan være både mor og far til samme afkom. I stedet må hanfunktionen på afstand lyksaliggøre nærtsiddende rurers hunfunktion, mens hunfunktionen stillesiddende må afvente at en rurs hanfunktion aflægger visit og på den måde ordner den amourøse affære på distance op til ca. 7 cm.

Resultatet er, at op til 10.000 befrugtede æg pr. hun kan blive udviklet til larver, som hver har en længde på 0,3 – 0,5 mm. Larverne opholder sig en kort tid i fødestedets kalkskal, hvorefter de successivt slippes løs og gennemgår yderligere fem udviklingsstadier, mens de lever i de frie vandmasser. I det sidste larvestadium, som varer fra et par dage til en uges tid, tager de ikke næring til sig, men bruger udelukkende tiden til at finde et egnet sted for den fremtidige tilværelse, som for de heldigste kan vare syv år. Når det helt rigtige sted er fundet, klæber larven sig fast på underlaget og påbegynder straks sit boligbyggeri. Den første kalkskal er ikke meget større end et knappenålshoved, men mens dyret vokser, udvider det til stadighed kalkskallen, simpelthen ved at ”bygge til” hver af de seks glatte kalkplader. Ruren er absolut bofast og forlader på intet tidspunkt byggepladsen.

Rurlarverne følger kalenderen ret præcist, når det er tid at finde et egnet voksested til resten af livet. Man har fundet ud af, at rurlarverne ved de svenske kyster (der kalder man for resten ruren for havtulipan) regnet fra Limhamn til Umeå normalt sætter sig fast på bådskroget i ugerne omkring månedsskiftet juli/august. Den svenske organisation Skærgårdsstiftelsen (http://www.skargardsstiftelsen.se/) har et projekt, hvor man ca. 140 steder på den nævnte kyststrækning holder øje med rurlarvernes boligsituation ved i den aktuelle periode dagligt at tælle, hvor mange larver, der sætter sig fast på en plade med en bestemt størrelse, som hænger nedsænket i vandet fra en bådebro. Når antallet af fastsiddende larver når en vedtaget grændeværdi i det undersøgte område, udsender man en ruralarm for området, som bådejere og andre interesserede kan abonnere på via en app til mobilen. Rådet er så, at man foretager sig noget mekanisk for at fjerne larverne, inden de de for alvor sætter sig fast. Hinsidan er det tilsyneladende almindeligt, at man til bådene bruger en ”underskrogsvaskemaskine”, som enten er fast tilbehør i de større havne, eller som bugseres fra havn til havn. Har man motorbåd med solide fortøjninger til en tilsvarende solid bro, kan man også bruge skruevandet med drevet i bakgear til at skylle larverne af. Endeligt bruger man også den universelle metode med at løfte båden fri af vandet og så bearbejde de ubudne gæster med en stiv børste.

Her i landet forlader vi os mest på kemisk krigsførelse mod rurerne ved at bruge væksthindrende bundmaling, men trods det oplever de fleste af os år efter år, at der alligevel er rurer, der finder skroget egnet som boplads. Det ville være positivt, om vi kunne komme denne restgruppe til livs ved at overtage nogle af broderfolkets mekaniske metoder og erfaringer med disse.

Initiativet til at komme videre mod den rurfri sejlads er hermed overladt til andre interesserede.

Ole V.; Skipper på OLINE II af Præstø

PBK assisterer – også til søs.

I den seneste uge har vi i PBK haft to tilkald til assistance for sejlere i knibe.

Det første gjaldt en motorbåd uden startstrøm ankret op på Præstø Fjord ud for Fjordkroen (Elnasminde). Anmodningen om assistance indløb ved 22.30-tiden og blev naturligvis straks imødekommet. En medlemsbåd afgik fra havnen ca. 22.45 og lokaliserede uden vanskeligheder den strømløse båd med tre voksne om bord. Et slæb blev etableret og kursen sat mod bro 3, hvortil vi ankom et kvarter over midnat efter en i øvrigt udramatisk sejltur i bælgravende mørke. Alt gik vel, og de ombordværende var glade for, at vi straks var til rådighed uden betingelser, og for igen at have fast grund under fødderne.

Den næste anmodning om hjælp fik vi onsdag morgen. Den lød på en motorbåd med to børn og to voksne, som tirsdag aften på vej fra hjemhavnen Præstø mod Faxe Ladeplads fik motorstop i Faxe Bugt ud for vindmøllen ved Strandegaard. Efter en nat for anker og flere forgæves startforsøg bad man om en bugsering retur til Præstø Havn. Igen stod en medlemsbåd ud med to PBK’ere om bord og gik direkte mod havaristen, som allerede havde slæbetovet parat. På grund af tiltagende vind og ditto bølgehøjde på bagbord side gik det med begrænset fart, ca. 4,5 knob, mod havnen, som vi nåede efter omkring en times sejlads. På turen blev både slæberen og den slæbte godt og grundigt overskyllet med saltvand og de ombordværende i havaristen rystet endnu mere sammen, end de var i forvejen. Også denne gang kunne vi aflevere en lettet familie ved ”deres” bro i Præstø havn.

Indlagt 11.07.2015/ovj